• Ta kontakt:
  • (+47) 958 37 607
  • reidun(at)rocksportbooking.com



Den 26. januar 2024 gir Danmarks mestselgende kvinnelige artist noensinne, Hanne Boel ut sitt 22. album, ‘Norwegian Recordings’. Samme dag drar hun på turné med  23 konserter i både Danmark og Norge.  

Med over 2,5 millioner solgte albums er Hanne Boel den bedst sælgende kvindelige danske artist nogensinde. Gennem mere end 30 år har den prisvindende artist med den sjælfulde vokal befundet sig på toppen af den danske soulpop-scene, og siden ‘Black Wolf’- debuten i 1988, er det blevet til intet mindre end 21 albumudgivelser.

På trapperne er Hanne Boels 22. album ’Norwegian Recordings’ - et ikke et helt traditionelt album, hvis man spørger Hanne selv. For efter en nylig turné i Norge med trioen, der også består af guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge, var planen egentlig at lave et nyt studiealbum i traditionel forstand. Men efter at have lyttet til koncertoptagelserne, stod det klart, at materialet var så godt, at det havde potentiale til en udgivelse:

“Vi blev utroligt glædeligt overraskede og stolte over at høre de liveoptagelser, der blev lavet på vores seneste turné. Personligt blev jeg så glad for at høre mig selv synge, og jeg kunne slappe af i mit eget selskab”, fortæller Hanne Boel og fortsætter: “En studieoptagelse har desværre ofte en psykologisk virkning på mig, for stemningen fra et publikum mangler. Gentagne optagelser af den samme sang lammer min umiddelbarhed, og muligheden for hele tiden at rette og forsøge at optimere skaber unaturlige brud på flowet. Til livekoncerten fanger bordet her og nu, jeg er i et naturligt flow.”

Stunt Records CD & LP
Derfor besluttede hun, i samarbejde med sin trio, at lade vokaloptagelserne fra koncerterne stå i centrum og forblive uberørte. “Less is more” lød dogmet under finpudsningen af materialet, og derfor er der kun tilføjet småting til tracks’ne for at støtte op om de imponerende vokalpræstationer.

“Vi lever med de ”små fejl” der i mine øjne skaber den ro og naturlighed i mit udtryk, der får mig til at høre mig selv med komplet tilgivelse”, lyder det fra den folkekære 66-årige sangerinde.
 
Et natligt album
Resultatet er blevet det, som Hanne, Jacob og Jens selv kalder et natligt album: Med rolige raffinerede arrangementer, smagfuld instrumentering og avanceret guitarspil, fortolker de 10 sange, der udgøres af egne nyere og ældre numre fra Hanne Boels kendte repertoire samt nye fortolkninger af særligt udvalgte sange. 

”Sangene på albummet har stort set valgt sig selv”, forklarer Hanne Boel: “Det er sange fra før og fra nu og fra andre artister - fuldstændig som vores live-repertoire altid er bygget op. Vi har valgt de 10 sange, vi har forløst bedst i den periode. Derfor er der genhør med en sang som ‘Light In Your Heart’ som er helt tilbage fra 1990 og såmænd også med ‘Between Dark and Daylight’ der “kun” er tre år gammel. Og så er der nye sange jeg aldrig før har indspillet og centralt står vores egen fortolkning af én af mine yndlingssange ‘Killing Me Softly With His Song’, der oprindeligt blev udgivet i 1973 af sangerinden Roberta Flack og siden gjort kendt for en ny generation af The Fugees med Lauryn Hill i 1996”.

Turné i Danmark og Norge  
Hanne Boel glæder sig til den turné, hun drager ud på i kølvandet på albumudgivelsen. Det sker sidst i januar 2024 med hele 23 koncerter gennem Danmark og Norge. Foruden guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge, gør trommeslager og perkussionist Kristoffer Sjelberg samt saxofonist, keyboardspiller, bassist mm. Jens Bjørnkjær dem selskab til koncerterne. 

“Vi har selvtillid til at lukke flere ind i vores rum og vi vil se frem til at nyde sammenspillet i en lidt større gruppe og nyde de muligheder vi nu får for at give vores publikum endnu større variation i arrangementer og stemninger”, uddyber Hanne Boel om besætningen.

Hanne Boel: Sang. Jacob Funch: akustisk og elektrisk guitar, bass, keyboards, percussion, vokal. Jens Runge: akustisk guitar, dobro, kinesisk koto, vokal.





Adresse

Juveveien 12
3060 Svelvik

Kontakt booking

Reidun Berntsen - Daglig leder / Booking
Telefon: (+47) 958 37 607
E-post: reidun(at)rocksportbooking.com

Kontakt marked

Dag Inge Landbakk - Marked / Promotion
Telefon: (+47) 955 57 430
E-post: dlandbakk(at)hotmail.com

Firmainfo

Orgn: 931699113 

Personvern
Kopirett ©2023 Rocksport Booking. Alle rettigheter reservert. Webdesign ©2023 Web Norge